Ryf!

Værsgo' og skyl
Rifbjergs noveller kan handle om de modbydeligste ting, og det fyger i luften med snot og sperm, patter og prutter, lort og bræk, men man hører med det samme, at han er en helt usædvanlig sprogkunstner. Holder vi os til opkastet, lader han eksempelvis i novellen Angst? en ung mand brække sig "som en voblende kloakkanal efter et stop, hvor affaldet, skidtet, verdens ende af afkastet menneskelighed har hobet sig op og endelig kommer løs". 

Verden set på ny
Læseren følger fascineret med, for uanset, hvor kvalmende novellernes indhold indimellem forekommer, findes der også helt vidunderlige passager, hvor man ser verden gennem helt nye briller eller måske ligefrem ser den for første gang. Det kan være et sommerhus i klitterne, hvor dynerne, der luftes, ses som tunger ud ad alle vinduerne, eller et forældrepar, der iagttages helt nede fra knæhøjde af deres lille søn. For eksempel en far, der cykler meget rankt, bruger benene som stempler og er så høj, at hans hoved strejfer vejtræernes grene. Et billede der sættes i kontrast til en halvstor drengs bøvl med badeanstaltens cykelstativ og en ældre franskmand, hvis cykel ud over at være "sært lavstammet" også er udstyret med en sadel "der måtte save sig langsomt vej ind i ballernes underkant".

I øvrigt er det vist første gang i danmarkshistorien, at udtrykket "fuck you!" optrådte i en trykt bog. Nu siges det jo nærmest af hvem som helst, men i 1964 var det godt nok stærk tobak.

Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).