Skammel han bor sig nør i Ty,
han er baade rig og kaad;
saa væne har han Sønner fem,
de to fores ilde ad.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild
Ebbe han tjener i Kongens Gaard
baade for Guld og Ære;
hjemme sidder Peder, hans Broder,
han lokker hans Hjærtenskære.
”Hil sidder I, stalten Adelus,
og syr Hr. Ebbe Klæder!
Ebbe han tjener i Kongens Gaard,
han spotter eder og hæder.”
”Saa grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt Jomfru,
halv mindre spotter han mig.”
”Hør I, stalten Adelus,
vil I være min Fæstemø?
det vil jeg for Sanden. sige:
Ebbe, min Broder, er død.”
Drukke de det Fæstensøl
end den samme Nat,
Brylluppet end før Maanedsdag,
de raadte det i-saa brat.
Det var Ebbe Skammelsøn,
han vaagned om Midjenat;
talte han for sin næste Svend
af sin Drøm saa brat.
”Mig tyktes, at min Stenstue
stod al i lysen Lue;
der brændte inde Peder, min Broder,
og saa min skønne Jomfrue.”
”Det I tykte, jer Stenstue
stod al i brændende Glød,
det er: Peder, jer Broder,
holder Bryllup med jer Fæstemø.”
Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig Sværd ved Side;
saa bad han sig Orlov,
hjem til sin Fader at ride.
Jesper Langberg læser et uddrag af folkevisen "Ebbe Skammelsøn".
Kilde: Ernst Frandsen (udg.): Krøniker og sagn - fra middelalderens folkebøger og folkeviser, s. 212-213. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Gyldendal, 1928-30.