Riget fattes helte

Dødens triumf
Det er egentlig ejendommeligt, for romanens hovedperson, landsknægten Mikkel Thøgersen, er et usædvanligt usympatisk menneske. På det punkt adskiller han sig dog hverken fra sin arbejdsgiver, kong Christian II, der er en ren slagter, eller fra kongens modstandere, adelsmændene, der ter sig som galopperende dræbermaskiner. Selv fredsommelige bønder og byborgere går amok i blodrus, nemlig da adelen afsætter kongen og spærrer ham inde på Sønderborg Slot. Selvfølgelig findes der i romanen gode, kærlige og omsorgsfulde mennesker, men lige meget hjælper det, for de dør alligevel.

Et sprogligt tordenvejr
Når Johannes V. Jensens fortjener ti ud af ti stjerner for Kongens fald, skyldes det primært fortællingens flyvende fart og hans stærkt billeddannende sprog. Et lyn, der slår ned, efterfølges eksempelvis af et brag, der lyder som et kanonskud, et rallende stenskred og en hul torden, ligesom en brændende herregård røber sig ved, at der højt oppe over den ses et gigantisk drejende hjul af røg. Kongens stormagtsplaner handler blandt andet om, at danske kanonkugler skal "rende Panden i Dover Klint", og at de svenske modstanderes hoveder skal hoppe af huggeblokken med lange blodsprøjt efter sig. Det kan ikke undre, for når Christian II i fuldskab slynger tinkrus i væggen, falder de flade ned. Har folk drukket, går de som skibe, der krydser op mod vinden, og sprut er først livsfarlig, når man ser hvide mus så store som portåbningen i et kongeslot.
 
Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).