Flugtforsøget
Leonora Christina er tilbageholdt af de engelske myndigheder og har besluttet sig for at flygte. I parykken har hun skjult et par håndfulde ædelsten, hun har syet guldmønter i sin underkjole, og i silkestrømperne er der flere. Et diamantsmykke ligger i hendes forede silketrøje, og i skoene triller safirer rundt. Desværre viser flugten sig at være et set-up. Den danske prinsesse render direkte i armene på politiet, der stopper hende på en ret overbevisende måde ved simpelthen at rette deres pistoler og kårder mod hendes hjerte. Leonora Christina føres om bord på et skib med kurs mod Danmark, hun bider en stor diamant af sin guldring og beholder den i munden. Ringen skaffer hun sig diskret af med, da hun sætter foden på dansk jord. Det er den 8. august 1663, klokken er 9, og hun er anholdt.
Brevet til børnene
Leonora Christina er ikke hovedpersonen i en krimi. Hun er ikke engang krimiforfatter. Hun er det, hun er, nemlig kong Christian IV's datter, som havde det uheld at blive gift med en mand, der senere blev dømt for landsforræderi. Når hendes lange brev til børnene nu kaldes for et stykke fremragende dansk litteratur, så skyldes det selvfølgelig helt elementært, at hendes beskrivelse af flugt, tilfangetagelse, bortførelse, forhør og kropsvisitation simpelthen er spændende læsning. Det er beretningen om de efterfølgende 21 år, 9 måneder og 11 dages indespærring i Blåtårn også, men af en helt anden grund. I Jammers minde fortæller Leonora Christina nemlig også om, hvordan man opfører sig kongeligt blandt fangevogtere, spioner, fængselspræster og medfanger.
Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).
Københavns Slot med Blåtårn på Christian den Femtes Tid.
Bruntonet fotografi (beskåret) efter laveret tegning, Lauritz de Thurahs manuskript til Den Danske Vitruvius, bind 3