Gå til indhold

Oplæsning af Enten - eller

Hør Jesper Langberg læse et uddrag af Enten - Eller

Tekstuddrag

Søren Kierkegaard. Tegning af Niels Christian Kierkegaard  1840_Forlæg venligst stillet til rådighed af Søren Kierkegaard ForskningscenteretOg nu Du, Du Bruger jo ofte nok dette Ord, ja det er næsten blevet Dig et Mundheld, hvad Betydning har det for Dig? Slet ingen. For Dig er det, at jeg skal erindre om Dine egne Udtryk: et Blink, en Haandevending, et coup de mains, et Abracadabra. Ved enhver Leilighed veed Du at anbringe det, og det bliver heller ikke uden Virkning; paa Dig virker det nemlig som en stærk Drik paa en Nervesvag. Du bliver fuldkommen beruset i, hvad Du selv kalder, høiere Galenskab. ”Deri indeholdes al Leveviisdom, men aldrig har endnu noget Menneske foredraget den med saa megen Fynd, som var det en Gud i en Popantses* Skikkelse, der talte til den lidende Menneskehed, som hiin store Tænker og sande Livs-Philosoph, der sagde til en Mand, der havde revet hans Hat på Gulvet: tager Du den op, faaer Du Prygl, tager Du den ikke op, faaer Du ogsaa Prygl, nu kan Du vælge.” Du har Din store Glæde af at ”trøste” Folk, naar de henvende sig til dig i kritiske Tilfælde; Du hører paa deres Udvikling og nu siger Du: ja jeg indseer det nu fuldelig, der er to Tilfælde mulige, man kan enten gjøre det eller det; min oprigtige Mening og mit venskabelige Raad er som følger: gjør det eller gjør det ikke, Du vil fortryde begge Dele. Dog Den der spotter Andre, han spotter sig selv, og det er ikke for Intet, men en dyb Spot over Dig, et sørgeligt Beviis paa, hvor ledeløs Din Sjæl er, at Din Livsanskuelse concentrerer sig i een eneste Sætning ”jeg siger bare enten - eller.”

 

Jesper Langberg læser et uddrag af Enten - eller af Søren Kierkegaard.
Kilde: Søren Kierkegaard: Enten - eller, 2. bind., s. 150- 151. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1994.

Søren Kierkegaard. Tegning af Niels Christian Kierkegaard, 1840. Forlæg venligst stillet til rådighed af Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

EPiTrace logger
v%uxKv%ux6ov