Et historisk one-night-stand
Søren Kierkegaards forfatterskab er hardcore filosofi klædt ud som litteratur. Det gælder også hans første litterære værk, Enten-eller, som han udgav under andet navn. Indholdet skulle forestille at være en stak dokumenter, som var fundet i et hemmeligt rum i et gammelt chatol. Halvdelen er skrevet af en mand, som udgiveren kalder A. Resten er breve sendt til ham fra en, der på samme måde blot kaldes B. Der er tale om to vidt forskellige mænd. A har ikke andet i hovedet end at nyde livet i fulde drag, mens B tænker meget over, hvordan et ansvarsbevidst menneske bør leve. Bogen er langt hen ad vejen skrækkelig tør læsning. Formentlig med fuldt overlæg fra Søren Kierkegaards side, for det egentlige drive i Enten-eller er en meget fræk historie om, hvordan en af mændene forfører en ung pige og dropper hende dagen efter for at haste videre til nye forførelsesprojekter.
Scoreguide og eksistentielt masterpiece
Enten-eller vakte skandale, da den udkom, for dengang virkede kapitlet Forførerens dagbog decideret pornografisk. Når folk tilmed ret hurtigt gættede, hvem der var forfatter til værket, skyldes det, at Søren Kierkegaard havde gjort noget lignende, nemlig forlovet sig med en ung pige og kort efter forladt hende. Var det ikke galt nok i sig selv, så var det da helt ude i hampen at udpensle den grimme histories mest intime detaljer i en trykt bog.
Søren Kierkegaards debutværk virker ikke som porno i dag, men det betyder så sandelig ikke, at hans forførelsesstrategi ikke længere dur. Læsere af hankøn kan stadig få nogle knaldgode tips om, hvordan man snakker bukserne af en pige. Læsere af hunkøn kan teste Søren Kierkegaards taktik på sig selv. Og rødme ved tanken om, at en lille skrælling af en bognørd måske ikke er så dårlig en elsker endda.
Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).
Træsnit af Povl Christensen, 1949. © Povl Christensen/ COPY-DAN Billedkunst 20050490. Fra Søren Kierkegaards In vino veritas (Scripta 1949).