En kantet harmoni

Hvor mærkeligt det end lyder, så udgør det kantede stel en harmonisk helhed. Inspirationen fra Kina er tydelig i såvel tepotte som tedåse, men eftersom det er Kina, der har opfundet porcelæn, er det vel fair nok?

Inspirationen fra det orientalske er i det hele taget ikke til at komme uden om hos danske keramikere. Såvel Gertrud Vasegaards generation som nutidige designere har det med at kigge østpå. Slægtskabet med den renskurede, skandinaviske funktionalisme er nærliggende. Den japanske strenghed er i dansk keramik omsat til funktionel form og sanselig kvalitet. For med vanlig dansk jargon, kan man jo ikke bruge en kande, hvis den ikke kan hælde!

Første kuld keramikere
Gertrud Vasegaard var del af den første klasse af keramikelever på Kunsthåndværkerskolen i 1930. Som tredje generation af pottemagere flød leret i hendes blodbaner, og Gertrud og hendes søster delte både karriere og værksted på Bornholm i flere år. Senere blev også Gertruds datter, Myre, uddannet keramiker og fik værksted med sin mor.

Uregerlige prikker
I 1945 og 10 år frem arbejdede Vasegaard fast hos porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, hvor bl.a. testelletblev skabt. Det jernholdige ler gav stellet små sorte prikker i glasuren efter brænding. Vasegaard insisterede på at beholde prikkerne, selvom mange mente, det var tegn på dårlig kvalitet. Vasegaard fik ret: De "uperfekte" jernprikker giver stellet liv og stoflighed trods sit industrielle ophav. De uregerlige pletter signalerer, at stellet er formet af hænder og skal bruges af hænder.

Gertrud Vasegaard er også kendt for sine dekorative elementer. Især hendes romber og skrå og kantede linjer har dannet skole. Hendes livsværk og tilgang til sit fag har påvirket mange nulevende danske keramikere som Ole Jensen, Ursula Munch Petersen og Bodil Manz. På Kunstindustrimuseet kan du se eksempler på Vasegaards store produktion.

Charlotte Jul er designskribent og ansvarshavende redaktør på tidsskriftet KUNSTUFF.