af Charlotte Jul

Funktion er nøglen til godt design

190_Facadesystem demonstreret ved Bau 2005 messen i München - Foto Poul Elmstrøm, Fiberline CompositesPraktisk udfordring
Siden man byggede den første skyskraber i Chicago i 1885, blev facader i glas og stål en af modernismens store forbilleder for blandt andre Bauhausbevægelsen i Tyskland og Le Corbusier i Frankrig. Men samtidig blev kombinationen af glas og stål også en praktisk udfordring, fordi glas er koldt i kulde og brændende i sol. I dag har moderne termoruder løst isoleringsproblemerne.

En stor forbedring
Fiberline Facadesystem er vinduesrammer skabt i et nyt materiale: komposit. Komposit er sammensat af glasfibertråde og polyester, der efter en blandingsproces minder lidt om træ. I modlys kan man se de lange glasfibertråde, ligesom man kan se årerne i et stykke træ. I flere år har forskere testet materialet. Bygninger med vinduesrammer af komposit isolerer bedre og har et mindre energiforbrug. Med Fiberline Facadesystem kommer der også mere lys ind i bygningen, fordi rammerne er smallere er normalt og bliver gennemsigtige i sollys. Det er praktisk her Skandinavien, hvor vi ikke har så meget naturligt lys i vintermånederne.

Stærkt og skrøbeligt glas
Glas er både et stærkt og et skrøbeligt materiale. Ved at bruge glasfibertråde som materiale, får man glas til at arbejde sammen med glas i ramme og rude, og det er en fordel, fordi glas giver sig i varme og kulde. Fiberline Facadesystem opfylder altså hele tre ønsker på én gang: et smukt udseende, større holdbarhed og bedre.

Charlotte Jul er designskribent og ansvarshavende redaktør på tidsskriftet KUNSTUFF.

Facadesystem demonstreret ved Bau 2005 messen i München. Foto: Poul Elmstrøm, Fiberline Composites.Udviklet af Fiberline Composites og schmidt hammer lassen.