Selvom det skarpe øje kan spotte stort set alle farver i billedets mange lag af maling, er den dominerende farve hvid. Under det hvide lag kan man ane nogle mørke skygger, og øjet fanger også de røde spor, der er trukket ned over fladen. Måske er en indre film allerede begyndt at køre i dit hoved?
Blodspor i sneen
Man kan forestille sig mange ting. Vi ved, at maleren Asger Jorn i udgangspunktet havde ét billede inde i sit hoved: slaget ved Stalingrad, som var en af de blodigste kampe under 2. verdenskrig.
Jorn var med til at grundlægge Cobra - den verdensberømte kunstnergruppe, der søgte menneskets ur-instinkt og derfor malede frit og abstrakt og med fokus på farve og penselstrøg. Normalt malede han og de øvrige Cobra-kunstnere billeder, der eksploderede i farve. Sammenlignet med dem er Stalingrad usædvanligt afdæmpet. Den hvide farve lægger sig over billedet - som sneen, der faldt over byen og dækkede krigens spor.
Jorn ønskede det modsatte. Han malede slaget ved Stalingrad frem i lyset og erindringen. Gravede gruen op fra glemslen. Hvis du kigger godt efter, kan du ane de blodige kroppe og de sønderbombede, udbrændte huse under de tykke lag-på-lag af maling.
Reaktion
Asger Jorn kendte Picassos store, monumentale maleri Guernica, der beskrev grusomhederne i den spanske borgerkrig. Ligesom Picassos mesterværk er Stalingrad stort og uoverskueligt. Både i form og indhold. Det er et billede, det tager tid at opleve og fordøje.
Jorn malede på billedet gennem mange år. Sidste gang kun få måneder før sin død. Mens han malede, rustede stormagterne op, og atomkapløbet blev sat i gang. Var en tredje verdenskrig på vej? Jorn reagerede på det menneskeskabte kaos med sin vilde pensel. Foran det store lærred er det nu din tur.
Stalingrad, le non-lieu oú le fou rire du courage, 1957 - 1972. Olie på lærred, 296 x 492 cm. Foto: Lars Bay/Silkeborg Kunstmuseum. © Silkeborg Kunstmuseum.