Guddommeligt håndværk

Det gigantiske trærelief beskriver Kristi lidelseshistorie scene for scene og med et mylder af figurer. I alt 400 figurer har Hans Brüggemanns værktøj tryllet frem under egetræsbarken. Det tog ham også syv år.

Alteret er næsten uoverskueligt i sin helhed. Men et zoom på en enkelt af scenerne - fx Kristus nedbryder dødens porte - afslører Brüggemanns imponerende træskærerarbejde. Læg mærke til det skamfulde par, Adam og Eva, der dækker over deres nøgne køn. Og en fin detalje som det sigende blik, der udveksles mellem Kristus og Abraham, som han befrier fra dødsriget. Eller hvad med den djævelske fugl, der retter sin trefork mod de fordømte? Klar til spid, hvis ikke du er i pagt med din tro!

Byen der svæver
Det tonstunge alter bliver lettere og lettere opefter, hvor det afsluttes af fine ornamenter. I sin helhed minder det mest af alt om et stykke magisk arkitektur med tårne, der strækker sig mod himmelen. Alteret bliver symbol på Den Himmelske Stad, der regeres af Kristus, der svæver øverst oppe i sin tronstol. Han er "Verdensdommeren", der skal dømme over levende og døde. Skille fårene fra bukkene. Hvem foretrækker ikke at svæve deroppe i evigheden frem for at riste i et flammehelvede dybt nede under jorden?

Nye idealer
På Brüggemanns tid var kunsten inde i en rivende udvikling. Prøv at sammenligne rum og figurskildring her med Unionsmesterens Opstandelsen (der også er med i Kanon for Billedkunst), der er malet bare 80 år tidligere. Nu begynder billedrummet for alvor at ligne noget virkeligt!

Der er ingen tvivl om, at Brüggemann kendte den tyske mesterkunster Albrecht Dürers træsnit af Kristi lidelseshistorie. Dürer havde lært nogle tricks af de dygtige italienske renæssancekunstnere, der bl.a. udviklede centralperspektiv og naturtro figurtegning. Brüggemann gjorde ham dygtigt kunsten efter.

Trine Møller Madsen er kunst- og kulturskribent og forfatter. Hun har bl.a. skrevet bogen KUNST (Gyldendal, 2004) - en billedanalysebog til folkeskolens ældste klasser.