Frederik V tog initiativet til, at der skulle opføres en helt ny bydel med adelspalæer, borgerhuse, kirke og hospital - og det fornemme nye kvarter blev meget passende opkaldt efter ham selv.
Kongelig fejring
Baggrunden for det storstilede projekt var et sammenfald af lykkelige omstændigheder: Det var økonomiske opgangstider, og vigtige handelsfolk ønskede nybyggeri tæt ved havnen til boliger, administration og lagerplads. Og sidst men ikke mindst ønskede kongen at fejre 300-året for Den Oldenborgske Kongeslægt med et byggeri, der vakte opsigt.
Ottekantet centrum
Hele gadenettet i Frederiksstaden er retvinklet. Den ottekantede Amalienborg Slotsplads udgør det monumentale centrum. Her krydser bydelens to hovedakser - Amaliegade og Frederiksgade - hinanden.
Rundt om den ottekantede plads, som vi i dag kender som Amalienborg Slotsplads, blev der bygget fire adelspalæer, alle ens i det ydre, men forskellige indvendig.
Styr på facaderne
Kongens hofarkitekt, Nicolai Eigtved, var arkitekt på hele projektet. Og han stillede strenge krav til udformningen: Alle hushøjder, vinduer og gesimser skulle flugte med hinanden, og Eigtved skulle selv udarbejde eller godkende alle byggeprojekter, så byggeriet fik den ønskede ensartethed.
Frederiksstaden regnes for et sublimt højdepunkt i europæisk byplanlægning og arkitektur. Det er uden sammenligning det fornemmeste værk i dansk rokokoarkitektur og kan måle sig med anlæg fra samme tid i byer som Paris, Wien og Berlin.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Parti af vindue ved Amalien-borg Slotsplads
Foto: Jens Lindhe